02.06.22
Det en mærkelig følelse efter at se testen har slået to streger. Det kan da ikke passe? Har jeg måske tisset lidt for meget på den, siden den viser to streger INDEN der overhovedet er gået de 5 minutter? Vi tager lige test nummer to for at være helt sikker - bare indrøm det, det gør vi alle, for vi kan ikke vente på at få det 100% bekræftet hos lægen, selvom at testene stadig gøre os usikre.
Den største oplevelse er nok når man skal sige det til ens partner. Når han et splitsekund lige går i stå og ikke rigtig ved hvad han skal sige og man får svaret ”fedt skat”……..
Det næste skridt er jo så at vente til efter nakkefoldscanningen med at fortælle det til familie og venner, eller hvad? Hvorfor skal man egentlig vente til cirka 12 uger? Hvorfor bliver det der graviditeten til noget tys tys? Hvorfor er vi kvinder ”bange” eller hvad er det der gør det hele, bliver en hemmelighed? Man siger at mellem 15 og 20% af alle graviditeter går til grunde, og langt størstedelen sker indenfor de første 12 uger. Er det derfor? Vil man lige være helt sikker på at babyen sidder ”fast” derinde?
Det vigtigste er at man selv skal føle efter, hvornår man føler det er rigtigt at sige det til andre. I sidste ende er det din krop, dit liv og dit valg!
Inden man skal til nakkefoldscanning, har man altså selv lidt sommerfugle i maven. Vi håber selvfølgelig at tallene er som de skal være og babyen er sund og rask. Man siger jo at graviditeten først er ”sikker” når du er til nakkefoldscanningen og har set den lille klump i skærmen (som jeg personligt ikke kunne finde) og hørt hjertet slå. Når vi hører hjertet slå, ååhhh den dejligste følelse.. Er det virkelig min baby?
Det føles mærkeligt fordi man prøver lidt at mærke efter det som sker inde i maven, selvom man ikke kan mærke en dyt. Allerede der, ”hvorfor kan jeg ikke føle en connection til min baby??” Starten på de mange hormon følelser. Bare rolig, det ganske normalt Mama. Det er seriøst den bedste sætning under ens graviditet fordi den letter sku, specielt hvis du hører det fra en anden Mama. ;)
Vi ses næste torsdag Mamas, hold ud!
Mvh,
Mamas ark.
2. Klumme